5) Tam Coc – Vietnam 2019

Dag 8 – 1. december 2019 – Tam Coc

Ved 4 tiden vågnede vi til lyden af de mange haner i byen, Mai Chau. De opdrættede kamphaner til hanekamp, og man kan vidst roligt sige at de varmede godt op til kampen. Ved 5 tiden var der liv i gaden, og rytmiske klonk klonk lyde blandede sig med hanerne. Sara stod op af ren nysgerrighed over de nye lyde. Nede på gaden var der en duft af spejderlejr, og røgen hang tungt. Foran alle husene sad de lokale og hakkede det forkullede af bambusrørene. Det forklarede den tidlige aktivitet og røglugten. Der var bålsteder ved mange af husene og der blev ristet bambusrør, så risene inden i blev dampet. Vi ved ikke om de først havde dyppet dem i vand.

Foran vores sted sad en gruppe unge og spiste, og de var søde og bød Sara på et rør. Røret indeholdt sticky rice, og så dyppede man det i hakkede jordnødder og salt. Det smagte rigtig godt. Sara gik en tur rundt i byen og kunne se at folk allerede var på vej ud i markerne og havde travlt i køkkenerne. Ikke så mærkeligt at de har et par timers middagspause til at sove i.

Vi måtte pakke sammen i mørke for strømmen var gået igen. Kl. 6:30 var vi klar til morgenmad. Et lyst brød, en omelet, kaffe og en banan pr mand. 

Og så skulle vi lige betale regningen for drikkevarerne? De var så ikke med i den pris vi havde betalt hjemmefra. Til gengæld var det næsten det dobbelte af hvad vi havde betalt i Hanoi. Helt ærligt så var det fint at skulle forlade Mai chau. Vi troede vi skulle ud og med en minoritet og bo hos en familie i en lille landsby, og havde ikke lige tænkt at det var sammen med 500 andre turister og hos en familie som vi aldrig fandt ud af hvem var – bortset fra at det var den samme som kom med drikkevarer og regningen 🙂

Vores guide (Phillip) fik chaufføren til at gøre holdt ved det lokale marked og det blev en stor oplevelse. Der blev solgt levende dyr: høns, tudser, ål, Hunde, fisk, ænder, orme, larver. Derudover var der hele parterede grise, køer og en hest. Markedet havde selvfølgelig også alverdens grøntsager, linser, Krydderier, frugter og lidt tøj. Ingen tvivl om at dette marked var for de lokale og der blev handlet ind til husholdningen. Ænderne fik bundet fødderne sammen og så kunne man nemt transportere dem levende hjem i en plastikpose. De skal jo først slagtes når de skal bruges. Og ja i Vietnam spiser de hunde. 

På vores tur var vi vidner til en hel del bryllupper. I Vietnam inviterer man alle man kender til festen, der varer tre dage. Første dag kommer folk og hjælper med forberedelserne. Anden dag er selve festen, og Tredje dag ryddes der op. Der kommer som regel mellem 500 og 1000 gæster, så det er lidt større forhold end vi er vant til. Hvis man har en ven, inviterer men ikke bare vennen, men også hele hans familie. Hvis der kun kommer én fra en familie, vil der også kun komme én den anden vej, når der er bryllup i den anden familie.

Efter 3 timers kørsel ankom vi til nationalparken og begav os ud i den fantastiske skov med kæmpe træer, palmer og tæt krat. Vietnams største nationalpark har været fredet siden 1962 og for første gang lå der ikke affald langs vejene. 7 km gang op og ned af smalle stier og trapper og utallige fotostop. Vi så blandt andet et 1000 år gammelt træ og gigantiske bananpalmer.

Vi så ikke nogen dyr, men kunne høre mange lyde. Naturen var storslået alligevel. Vi har siden lært at mange områder i vietnam er dyrefattigt p.g.a. jagt – folk har simpelthen været sultne og fugle er lig med mad. 

I nationalparken besøgte vi et redningscenter for aber og et for skilpadder. Dyrene er dyr som er blevet taget i tolden. Kineserne giver op til 5000 dollars for en bestemt slags skildpadde fordi de tror den kurere for kræft, og nu er skildpadden næste uddød. En skildpadde var kommet fra malaysia og, da man ikke kunne finde noget naturligt levested for den i vietnam, håbede man at finde penge til at sende den tilbage – foreløbigt havde den været på centeret i 2 år. 

Af de mange abearter var der flere hvor der kun var få hundrede tilbage. Først havde de dem i bure senere i store områder og til sidst blev de sluppet fri – hvis de regnede med at de ville kunne klare sig selv. 

Vi kørte videre til Tam Coc i Ninh Binh og blev indlogeret på et fint hotel. Vi var lidt overrasket over at være de eneste på det 7 etager store hotel, men det viste sig at det var under renovering og de fik derfor ikke gæster / ville ikke have gæster som brokkede sig over larmen. Vi ankom en søndag, og der var stille 🙂 Efter et fantastisk måltid slappede vi af med internetaktiviteter, og havde lidt egentid. Søvn stod højt på prioritetslisten. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *