8) Ho Chi Minh City (Saigon) – Vietnam 2019

Dag 15 – 8. december 2019 – Ho Chi Minh City

Efter det sidste overdådige morgenmåltid på vores luksushotel, blev vi afhentet på hotellet, og kørte til lufthavnen. Alt med turen gled perfekt.

Allerede da vi steg ud af flyveren, kunne vi mærke den stærke varme, der var i luften.

Vi blev også problemfrit afhentet i lufthavnen, og ankom til vores hotel ved 16-tiden. Hotellet viste sig at ligge i den største festgade i Saigon. Vi havde hørt at priserne på mad skulle være lavere i Saigon end i resten af Vietnam, men det gjaldt så ikke her i festgaden. Vi gik en tur for lige at få et indtryk af byen, men da vi havde gået tilstrækkeligt længe i festområdet, fandt vi vej til Ben Thanh markedet, hvor de helt klart var vant til at få nogle gode priser fra nogle godtroende turister. De var ekstremt aggressive i deres forsøg på at indfange os på en måde vi ikke helt er vant til, og det var faktisk ikke særlig let overhovedet at få ro til at danne sig overblik over de varer de havde.

Vi mødte vores amerikanske ven igen. Han var ude for at købe julegaver inden han skulle hjem igen til Houston dagen efter.

Vi fandt en isbod, der solgte is med dyreansigter. Det var ret dyrt, og ret simpelt lavet. Men det var god is, og lige det vi trængte til på det tidspunkt.

Til aftensmaden fandt vi et muslimsk kvarter i et forsøg på at finde kebab til Emil. Det var dog ikke så let. Men vi fandt en udmærket restaurant med muslimske retter på et tidspunkt hvor de fleste i vores lille familie var så trætte og sultne at de var enige med flertallet. Det er let at blive enige om et spisested, når bare alle er sultne nok 🙂 Efter maden var det bare tilbage til hotellet og sove.

Dag 16 – 9. december 2019 – Ho Chi Minh City – Badedag

I dag sov vi længe, og så frem til at nyde morgenmaden i ro og mag, inden vi ville begive os til Dam Sen Water Park som vi havde fundet på Nettet. Vi havde nok ikke de store forventninger, da vi regnede med der ville være stopfyldt med mennesker, men vi trængte til en badedag.

Morgenmaden må nok siges at være noget af en skuffelse efter luksushotellet vi kom fra. Man kunne vælge hvordan man ville have sine æg: scrambled, omelet eller spejlæg, og så kunne man få kaffe (som smagte ad h…… til), the eller lemonade. Derudover fik man to stykker toastbrød og en banan 🙁 Selve bespisningen foregik i hotellets lille lobby, og drikkelsen måtte hentes på caféen på den anden side af vejen.

Efter morgenmaden, fik vi hotelreceptionisten til at bestille en “Grab” til os. Grab er Vietnams svar på Uber, og det fungerer mega godt, og så er det billigt. (Ja, vi undergraver taxivirksomheden her, men de er i forvejen lige så korrupte).

Vi ankom til vandlandet, og var nok lidt bekymrede for om det overhovedet var åbent. Vi havde læst om en, der i sin rejseblog skrev at hun oplevede at stå alt for meget i kø, og de billeder vi fandt på Nettet var også fyldt med mennesker. Men her så altså ikke ud til at være nogen. Så vi betalte det beskedne indgangsbeløb, og gik ind og klædte om. Derefter havde vi det meste af den ganske udmærkede park for os selv. Vi stod aldrig i kø, og der var mange “farlige” rutchebaner. Desværre skulle man være 140 cm for at prøve de fleste af dem, så der var en del Thomas ikke kunne prøve. Men der var masser af aktiviteter for os alle alligevel. …og rotter!

Man måtte ikke have mad med ind, men det var så billigt derinde, og vi bestilte de billigste burgere vi endnu havde fået i Vietnam.

Da vi alle havde fået nok af at bade efter ca. 5 timer, tog vi en taxi tilbage til bydele, hvor hotellet lå. Her fandt vi en restaurant på et hotel som vi havde fået anbefalet fra vores eget hotel. Der var swimmingpool i midten, og god Vietnamesisk mad – og fadøl! Den første i Vietnam 🙂

Herefter var det bare hygge på hotellet resten af aftenen.

Dag 17 – 10. december 2019 – Ho Chi Minh City – War Remnants Museum

Vi sov igen længe inden vi gennemførte det nødvendige morgenmåltid på hotellet. Kaffen var så dårlig i går at Jakob bestilte the i stedet! Så ved man at den er helt gal 🙂

Planen i dag var “War Remnants Museum” og “Reunification Palace”. Det var en god, historisk oplevelse set fra vietnamesernes side, og det var interessant at se krigen fra en ny vinkel. Helt klart besøget værd, og ungerne var også optaget af det. Dog var der dele af udstillingen som var ret skræmmende – en ting var tal noget andet de voldsomme billeder og udstillingen om hvordan de kemiske våben ikke bare ødelagde skove og mennesker under krigen, men fortsat spiller en rolle for vietnameserne i dag. Der bliver født mange børn med misdannelser pga. den gift Amerikanerne spredte for 45-55 år siden.

Da vi var færdige, gik vi tilbage mod hotellet, og købte lidt ind undervejs. Vi gik udenom det store Ben Thanh marked. Det var vidst en lidt for voldsom oplevelse for Thomas sidste gang, hvor de handlende gik ret aggressivt til os i deres forsøg på at komme af med deres varer. Vores oplevelse er faktisk også at priserne var højere på markedet end i butikkerne rundt om. Man skal være meget hård til at prutte om priserne på markeder for de starter væsentligt højere. 

Vi slappede lidt af på hotellet og gik så på Vietnamesernes svar på Mc D. Fra øverste etage var der en fantastisk udsigt over det store gadekryds nedenfor og det var en oplevelse i sig selv at se, hvordan trafikken til tider gled, og til andre tider gik helt i stå pga. deres vanvittige måder at mase sig frem på. Nogle gange gik det helt i står og biler holdt stille i midten og kunne hverken komme frem eller tilbage. En enkelt gang så vi en civilperson stige ud af bilen og prøve at dirigere lidt, på et andet tidspunkt kom en betjent – men han vendte hurtigt ryggen til.

Kl 19 gik fodboldfinalen i U23 Asian cup i gang, hvor Vietnam spillede med. Vores gade blev pakket ind i cheerleaders,

 og storskærme, og barerne voksne ud midt på gaderne hvor ihærdige gadesælgere forsøgte at sælge alt fra klistermærker til armbind og flag. Thomas sagde ganske klogt: “Jeg håber ikke de vinder for så får vi ingen søvn i nat”

3 gange scorede Vietnam og så var sejren hjemme. Sikke en stemning. Hele byen kogte og hornene blev holdt i bund på biler og scootere hele natten. Bye bye nattesøvn, men sjovt at blive mindet om stemningen fra EM i 92

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *