1) Hanoi – Vietnam 2019

Dag 1 – 23.-24. november

Den 23. november 2019 nåede vi endelig til afrejsetidspunktet, hvor et nyt eventyr skulle begynde. Hans og Karen kørte os til Aalborg lufthavn, og fik os sendt godt afsted. Alt ved indtjekningen forløb som det skulle, og vi fik nogle fine pladser i flyene.

Vi ankom i Amsterdam til tiden, og skulle så bare vente på det næste fly til Bangkok. Vi havde fire timers ventetid, og selvom det godt kunne føles som lidt lang tid, gik det alligevel fint med kaffe og kortspil.

Den lange tur fra Amsterdam til Bangkok gik også fint. Der var de sædvanlige måltider, film på skærmene foran os og babyer der græd det meste af natten.

Ventetiden til det sidste fly fra Bangkok til Hanoi var noget kortere, og også her gik det glidende. Det gik hurtigere at komme gennem tolden end i USA selvom der var flere mennesker og absolut ingen til at dirigere. Da vi ankom ud var der, som planlagt, en fra hotellet “Gia Thinh Hotel”, der ventede på at afhente os, og Emil så “faker” (en berømt lol-spiller) mange gange, troede han. Vi ankom ved 16-tiden på hotellet, gav vi os tid til at komme på plads på værelserne

Værelserne var egentlig fine, og lå i den ene ende af en meget smal bygning. Det ene værelse havde tre senge og det andet to. Vi fik hurtigt arrangeret så det ene var et forældreværelse og det andet et børneværelse. Forældreværelset blev dog hurtigt døbt “Rander Regnskov”, da der lugtede temmelig fugtigt derinde, og der var ikke rigtig mulighed for at lufte ud. Ellers fint og rent, og rigtig god service fra personalet som også taler fint engelsk.

Efter at være kommet på plads, gik vi en tur ud for at se på området. Hotellet ligger i den gamle bydel, så lige udenfor døren var der fyldt med scootere og gadebutikker. Eftersom vi ankom på en søndag var der marked fra kl. 18. Der var enormt hyggeligt selvom det også var ret kaotisk, og det var svært ikke at have lyst til at bruge mange penge når man så priserne på varerne. Og det endda før de var blevet pruttet ned i det halve. Enten har folk meget travlt, sidder med deres mobil eller kører på scooter.

Eftersom vi ankom på en søndag var der marked fra kl. 18. Der var enormt hyggeligt selvom det også var ret kaotisk, og det var svært ikke at have lyst til at bruge mange penge når man så priserne på varerne. Og det endda før de var blevet pruttet ned i det halve.

Vi nåede også ned til søen “Ho Hoan Kiem”, hvor vi besluttede at slutte et meget lang rejsedøgn af med at sikre at alle blev mætte, så vi kunne få en god nats søvn. Derfor tog vi på Burgerking, og blev enige om at imorgen ville vi gå til angreb på det Vietnamesiske køkken.

Efter maden gik vi en kort tur ved den nordlige del af søen, hvor der var livemusik, dans og tv-show, og masser af mennesker. Det larmede dog utrolig meget og vi gik tilbage til hotellet også fordi Thomas var noget træt. De to store kunne sagtens være blevet den halve nat på det kæmpe store marked som lige pludselig blev skabt i den gamle bydels gader – som det åbenbart gør om aftenen i weekenderne.

Dag 2 – 25. november

Efter en rigtig god nats søvn, fik vi et bad, og gik i hotellets lille restaurant for at få morgenmad. Der var mulighed for kaffe, juice, frisk ananas, bananer og dragefrugt, ristet toastbrød og diverse ægretter, som f.eks. omelet, scrambled eggs osv. Sara fik også prøve noget som vi tror er nogle store risnudelfalger som man dupper i en slags sød eddike.

Eftersom hele familien godt kan lide markeder, gik vi ca. en km. nordpå til et kæmpe marked “Dong Xuan Market”. Her var der masser at kigge på, og masser af interessante ting at købe. Desværre var det ikke det hele de ville sælge med mindre vi købte i større mængder, da de kun solgte engros. Det var dog alligevel en oplevelse værd, og Thomas fik købt sig en rigtig vietnamesisk hat.

VIDEO AF MARKEDET

Vi tog tilbage til hotellet og den venlige receptionist var sød at pege os i retningen af et spisested. Vi fandt “Restaurant Lanterna” og jakob og Emil bestilte den ret receptionisten havde anbefalet. God Vietnamesisk mad, hvor Jakob, uden at have bedt om det, fik hjælp til, hvordan maden skulle spises. Tilbage på hotellet grinte receptioniset lidt af restaurantvalget. Han havde ment “damen” som havde et ildsted og 4 plastikskamler lige ved siden af restauranten. Hun skulle lave god mad for 2 dollers pr person – men det må vi prøve en anden gang. Vi tog en taxi / Uber til Litteraturens tempel, hvor Vietnameserne bl.a. tilbad Konfutse, skolens grundlægger og nogle tidligere kejsere, der havde støttet projektet. Tydeligvis en del af den gamle kinesiske historie.

At se templet varede ikke så længe, men det var en god oplevelse og efterlod én med en fornemmelse af at have været med i Kungfu Panda.

Efter templet valgte vi at gå de 2-3 km tilbage til søen. Gaderne er ligesom delt op i afdelinger. Vi kom gennem delen med små trykkerier, symaskine reparatørerne, billedrammeproducenter og ramte også finere tøjbutikker. Ved søen fik vi turens første is, hvilken var meget tiltrængt. 27 grader og en masse udstødning, gør en lidt ør i hovedet.

Søen er kendt for sit tempel og en historie om et svær som måske ligge på bunden af søen. Vi havde egentlig besluttet dagen før, at vi ville opleve søen og templet ude i søen i dagslys, men fandt ud af, at det var ret flot med belysning på om aftenen. Børnene blev “fanget” af en, formentlig kinesisk, familie, der ville have et billede med dem. Noget vi ikke har oplevet siden Thailandsturen for fire år siden. inden vi skulle handle lidt mere, og tilbage til hotellet i ordentlig tid, da vi skulle tidligt op næste morgen.

One thought on “1) Hanoi – Vietnam 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *